Jeg har skrevet om det før og kommer til å skrive om det igjen, politikkens plass i helse- og sosialarbeideres yrkesutøvelse. I et gammelt blogginnlegg har jeg skrevet om Mikropolitikk. Her diskuterer jeg blant annet forskjeller mellom sosionomer og vernepleiere i synet på politisk involvering som et virkemiddel for å styrke dem man jobber for.Kanskje er sosionomer flinkere enn vernepleiere til å ta i bruk de politiske systemene i sitt endringsarbeid?
I barnevernpedagoger, sosionomer og vernepleieres yrkesetiske grunnlagsdokument står det klart og tydelig at vi har et moralsk ansvar for å gjøre kjent forhold som skaper problemer for enkeltmennesker og/ eller grupper. Jeg mener klart og tydelig at politisk arbeid er en viktig del av vår yrkesutøvelse. Men; politikk er så mangt. Det trenger ikke å være å drive aktivt inn mot politiske partier. Det kan etter mitt syn like godt være aktivt endringsarbeid inn mot arbeidsgiver, nærmiljø eller andre viktige faktorer for den enkeltes liv. Som sagt så har jeg skrevet mer om dette i innlegget Mikropolitikk.
Grunnen til at jeg skriver nå er en melding jeg fikk på Facebook tidligere i dag. Mange ler av meg når jeg sier at Facebook er et viktig arbeidsredskap. Jeg mener virkelig at det er det. En av begrunnelsene er Fagbladet Socialpædagogen. De sender ut viktige og interessante dilemma et par ganger i måneden. Alltid problemstillinger som er verdt å tenke over. Aktuelle problemstillinger også for oss helse- og sosialarbeidere i Norge (altså betyr det at jeg anbefaler dere å følge Fagbladet socialpædagogen på Facebook). I dag skrev de om politisk engasjement blant sosialpedagoger. Vel verdt en tanke. Før jeg gjengir hele dilemmaet som de utfordrer oss med, vil jeg si kort hva jeg mener.
Jeg mener at vi med fordel kan bli mer aktive i vårt politiske påvirkningsarbeid i vår yrkesutøvelse. Vi skal være geriljasoldater i kampen for bedre levekår for personer med utviklingshemning. Vi skal synliggjøre svikten som fører til at personene vi jobber for ikke får det livet de kunne ha fått. Men vi skal ikke bli partipolitisk i vår yrkesutøvelse. Vi skal være partipolitisk nøytral, aldri nøytral i kampen for bedre levekår for dem vi jobber for. Derfor er jeg helt enig i Benny Andersen når han sier «Vi kan ikke undgå at mærke de socialpolitiske rammer – både for borgernes hverdag og for det socialpædagogiske arbejde. Vi er de direkte forvaltere af politiske beslutninger, og vi kan ikke udføre vores arbejde uden at være socialpolitiske aktører. På den måde kan man sige, at vi er et politisk fag. Politik er simpelthen en del af vores faglighed, og vi må føre daglig socialpolitik – her i forbundet og ude på arbejdspladserne». Man trenger dog ikke bruke de partpolitiske skillene for å drive dette påvirkningsarbeidet. En viktig måte man kan være geriljasoldat på er å bruke fagforeningen din. Her er dagens dilemma fra Fagbladet socialpædagogen. Hva mener du?
Hanne arbejder på et botilbud for voksne udviklingshæmmede, hvor der har været mange besparelser. Blandt andet er det ikke længere muligt for beboerne at komme til svømning om tirsdagen, ligesom en torsdagscafé med sangaften er sparet væk.
Hanne er politisk aktiv i SF, og hun mener, at besparelserne bunder i regeringens skattepolitik og krav om 0-vækst i det offentlige.
Nu er de pårørende inviteret til julegløg på botilbuddet. Hen over æbleskiverne taler to forældre om, hvor ærgerligt det er, at svømningen er sparet væk. Den ene har et mærkat med Venstre på sin taske.
Hanne har lyst til at blande sig, og redegøre for hendes opfattelse af sammenhængen mellem svømmestop og skattestop.
Bør hun diskutere det med de pårørende? Eller bør hun holde mund?
Ville det være anderledes, hvis gløggdrikkerne ikke var pårørende men kollegaer? Eller lokalpolitikere?
Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, siger:
”Politik er en del af vores faglighed, og vi må føre daglig socialpolitik – her i forbundet og ude på arbejdspladserne.” Hvornår mener du, man bør være politisk i sit socialpædagogiske arbejde? Og hvornår er du det selv?
Deltag i debatten her: http://www.facebook.com/#!/topic.php?uid=37611984476&topic=17501
PS! Les hele intervjuet med Benny Andersen her: Ny forbundsformand: Socialpædagogik er et politisk fag
28/12/2010 at 15:17
Veldig positivt at du holder fast på dette, Cato! Og spørsmålet er vel heller kanskje om det fins deler av vernepleieres yrkesutøvelse som IKKE har politiske aspekter? Vernepleiere jobber jo stort sett med grupper som står i fare for å ikke komme til orde i saker som angår dem selv. Da kan det meste få politiske undertoner. Å bidra til økt funksjon og personlig mestring er bare en del av det å hjelpe folk til å leve med funksjonsnedsettelse. Like viktig kan det være å støtte dem i deres motstand mot fordommer og funksjonshemmende barrierer, skriver for eksempel Karen Hammel (2006:127). Hun skriver også at det å støtte folk i deres motstand kan oppfattes som en politisk handling, men at det å bidra til at de tilpasser seg diskriminerende og undertrykkende forhold i like stor grad er en politisk handling (ibid:142).
Jeg skrev også noe i vår som var et forsøk på å trekke begreper som demokrati og politikk ned i hverdagsarbeidet: http://steinkjelleren.no/sitefiles/54/Artikler/Owren2010Demokratidimensjonenivernepleie.pdf
29/12/2010 at 09:07
Du utfordrer, Thomas, med artikkelen om demokrati og politikk i arbeidet for den enkelte. Har selvsagt ikke noen gode svar, men synes du viser på en interessant måte at det er politikk i yrkesutøvelsen vår. Men også at det ikke bare er politkk i å støtte den enkelte i sitt » politiske» prosjekt, men også at det kan være politikk i vårt arbeid med målsettinger og tiltaksvalg. Kanskje ligger det som du sier mye politikk i alle deler av vernepleierens arbeidsmodell (og selvsagt i det systematiske arbeidet til andre profesjoner). Uansett synes jeg det er viktig at vi yrkesutøvere er klar over disse aspektene, og ikke bare snakker om politisk arbeid som eksplisitt endringsarbeid på samfunnsnivå.
29/12/2010 at 09:11
Se forøvrig diskusjon på min Facebookside: http://www.facebook.com/profile.php?id=631161690